Billigere fjernvarme i 2022 - 4. acontorate opkræves ikke

9. august 2022

I disse tider hvor stigende priser næsten er blevet hverdag, går Vejlby Fjernvarme den anden vej, og fjerner den 4. acconto rate som skulle have været opkrævet til betaling den 4. oktober.
Årsopgørelsen udfærdiges som planlagt efter aflæsning af fjernvarmemålerne den 31.12.2022.
Ingen kan vide, hvor kolde efterårsmånederne og de første vintermåneder bliver, så derfor kender vi ikke den endelige varmeregning for 2022, men vi kan slå fast, at varmeudgiften i 2022 tegner til at blive 25% lavere end forventet.
Den lave varmepris skyldes klargøring til fusion med Kredsløb pr. 1.1.2023. Inden da skal Vejlby Fjernvarme tilbagebetale et indestående beløb til sine kunder.